Sommerhusudlejning i Sønderjylland
Har du brug for hjælp til at finde det rigtige sommerhus i Sønderjylland? Vi har et indgående kendskab til de enkelte huse, og vi ved, hvad der rører sig i lokalområdet. Derfor hjælper vi dig gerne med at planlægge din ferie og finde den helt rigtige feriebolig. Hos Sønderhus Ferieboliger har vi et godt udvalg af velplejede sommerhuse og ferielejligheder i Sønderjylland, men også i resten af Danmark. Under 'Avanceret søgning' ovenfor, kan du f.eks. søge efter sommerhus ud fra antal sovepladser (antal personer), pris og afstand til vandet – vi har altid et passende sommerhus, når du skal holde ferie. Specielt uden for højsæsonen er der mange gode sommerhuse til ekstra lave priser.
Du kan også søge efter sommerhuse i et bestemt område. Nedenfor har vi lavet en beskrivelse af de mest populære sommerhusområder. Klik på billedet eller teksten for at få nærmere oplysninger om dette område og se, hvilke sommerhuse vi har i dette område.
Sønderhus Ferieboliger har til huse i et lille kontor i feriebyen Gråsten. I Gråsten er der i de senere år blevet bygget en række spændende ferieboliger langs havnefronten, j.f. feriebolig nr. 24, 36 105. I Gråsten er der flere gode restauranter og mange muligheder for at få en dejlig ferie. Hvis man ønsker at opleve Sønderjylland, eventuelt kombineret med en tur til Flensborg i Tyskland (20 km), så kan vi varmt anbefale et ophold i en af disse ferielejligheder eller i en vore dejlige sommerhuse i de nærliggende sommerhusområder, f.eks. Vemmingbund, Skovmose og Rendbjerg.
Sønderhus sommerhusudlejning har i år 2011 haft ca. 1500 udlejningsuger. Over 3000 feriegæster har fundet et sommerhus blandt vore sommerhuse på Sønderhus sommerhusudlejning. Læs nogle af kommentarerne fra disse tilfredse sommerhuslejere.
Hos Sønderhus sommerhusudlejning er filosofien, at planlægningen og bestillingen af ferie i sommerhus er en tillidssag. Derfor beder vi alle lejere først sende en forespørgsel på et sommerhus. Vi svarer så hurtigt tilbage med pris og betingelser. Når du så kender alle betingelserne og herefter vælger at booke sommerhuset, fremsender vi lejekontrakten med posten – en nem og sikker måde at bestille det rigtige sommerhus.
Information om sommerhusområderne / lokalområderne
Als
Med sin smukke natur, de gode og børnevenlige badestrande, de fortrinlige udflugtsmuligheder og beliggenheden tæt ved den tyske grænse er Als et særdeles attraktivt ferieområde. På den sydlige del af Als finder man feriehusområdet Skovmose. Området er meget attraktivt med sin beliggenhed midt i grønne og fredelige omgivelser, og den 5 km. lange strand er uden tvivl en af de bedste på østkysten. På den sydlige del af Als ligger halvøen Kegnæs, som kendt for sit fyrtårn fra vejrmeldingerne, og Sønderby Strand er et idyllisk gammelt fiskerleje lige ved østersøen. Her er gamle stråtækte huse med stokroser og landsbyidyl. På den nordlige del af Als finder man feriehusområdet Købingsmark. Området er meget attraktivt med sin beliggenhed midt i grønne og fredelige omgivelser, og den lange strand er en af de bedste på nord-østkysten. På nordals ligger envidere oplevelsesparken Danfoss Universe, som er "must" for store og små pillefingre. Klik på det lille kort øverst til venstre i dette afsnit for at se, hvilke sommerhuse vi har på halvøen Als.
Åbenrå og Sønderborg
I området Mellem Sønderborg og åbenrå er der flere spændende sommerhusområder. Vemmingbund, med den dejlige og børnevenlige sandstrand, er nok den kendteste. Men i Rendbjerg / Marina minde og i Fiskenæs ved Gråsten er der i de seneste år også blevet bygget mange dejlige sommerhuse. Naturen ved Flensborg fjord er frodig, og det kuperede landskab er en fornøjelse at cykle og gå ture i. Fra Vemmingbund, hvor gendarmstien snoer sig langs Flensborg fjord, er der 10 km til Sønderborg. Fra sommerhusområderne i Gråsten er der 15-20 km til åbenrå. For den historieinteresserede er Dybbøl Mølle eksempelvis et besøg værd. I området er der også mange kendte og ukendte restauranter, bl.a. restaurant Fakkelgården. Området byder på mange spændende aktiviteter for børn og unge, bl.a. badelandene Marina Fiskenæs og Vandland åbenrå. Forlystelsesparken Sommerland syd i Tinglev er en oplevelse for både store og små. Endvidere er der kun få kilometer til den dansk-tyske grænse og den tidligere danske købstad og havneby Flensborg, hvor der altid er penge at spare på indkøb af øl, vin og sodavand m.m. På siden Ferie i Sønderjylland finder du generelle oplysninger om Ferie og somerhuse i Sønderjylland. Klik på det lille kort øverst til venstre i dette afsnit for at se, hvilke sommerhuse du kan leje i Gråsten-, Sønderborg- og åbenrå-området.
Haderslev og omegn
Ved sommerhusområderne Genner, Diernæs, Kelstrup, Flov og årøsund finder du nogle af østkysten beste badestrande.
Ved årøsund ligger den smukke og uspolerede ferieø årø, hvor de smalle gader, de smukke stengærder, og gamle slægtsgårde er oplevelse ud over det sædvanlige. På årø finder du endvidere en dejlig badestand, "Sydstrand" og nogle flotte fuglereservater. På fastlandet ligger den gamle købstad Haderslev, som er ca. 700 år gammel. I sommerperioden byder den på et væld af aktiviteter, så som teater, festspil, koncerter, fjordsejllads, kanoture, golf m.m. For lystfiskere er der mange gode fiskester ved kysten ud til Lillebælt, men også Jels sø er et herligt fiskevand. Ved Jels kan du i forsommeren opleve Jels vikingespil, som hvert år tiltrækker turister fra nær og fjern.
Arrild Ferieby
Med ca. 30 km til både Rømø, Haderslev og den dansk-tyske grænse er Arrildferieby et geografisk midtpunkt i veltilrettelagt somerhusferie. I feriebyen er der både fiskesø, restaurant, svømmehal, minigolf, petanquebaner og supermarked m.m. Ved at leje et sommerhus i Arrild-ferieby kan der spares mange penge i forhold til, hvad sommerhusene koster på vestkysten. Frem for alt sommerhusene i Arrild ferieby placeret på store grundstykker og de fleste er omgivet af høje grantræer – naboerne mærkes ikke. Hvis du holder af vandreture, så ligger der et fredet lyngområde lige nord for Arrild, som er velegnet til herlige vandreture. Kort sagt byder Arrild Ferieby alt, hvad der skal til i en god familieferie.
Kolding og omegn
I sommerhusområderne Grønningshoved, Hejlsminde, og Binderup syd for Kolding er de fleste sommerhuse af nyere dato og indeholder al den komfort, der skal være i et moderne sommerhus. Strandene i området er ufarlige lavvandede sandstrande, som er velegnede for børnefamilier. I området finder man også en række badelande, f.eks. Kolding slotsbad. Koldinghus, kunstmuseet Trapholt og Den Geografiske have hører også til områdets mange seværdigheder. Endvidere finder man i Kolding et af Danmarks største indkøbscentre: Kolding Storcenter. Fra Kolding er der ca. 40 km til forlystelsesparken Legoland og ca. 60 km til Givskud dyrepark. I nabobyen Middelfart kan du f.eks. tage ind på keramikmuseet, og de mere eventyrlystne kan tage på havsafari for at kigge på marsvin. Kort og godt – i området finder du et meget variet udbud af aktiviteter og seværdigheder.
Århus
I sommerhusområdet Ajstrup 20 km syd for Århus er der mulighed for at nyde det afslappende "sommerhusliv" samtig med, at det kun tager en halv time at køre ind til de mange spændede attraktioner i Århus, Danmarks næststørste by. I Århus er der f.eks. mulighed for at opleve livet i gamle dage ved at tage i Den Gamle By eller på Moesgaard Museum, som ligger i den sydlige del af Århus, tæt på Marselisborg slot. Man kan også tage hele familien med i Tivoli Friheden, hvilket især børnene vil sætte pris på. En ny attraktion i Århus er Århus Kunstmuseum: AROS, som absolut er et besøg værd. Når dagen er slut og børnene er trætte, et det kun en kort tur tilbage til sommerhuset og den fredfyldte stemning, hvor man f.eks. kan afslutte dagen med en gåtur langs stranden ved solnedgang. Klik på det lille kort øverst til venstre i dette afsnit for at se, hvilke sommerhuse du kan leje i Århus-området.
Mariager fjord
Sommerhusområdet øster Hurup ved Mariager fjord, er specielt kendt for de familievenlige strande, som har gjort sommerhusudlejning i øster Hurup til en meget attraktiv ferieform. Byen øster Hurup er uden tvivl midtpunktet i dette dejlige ferieområde. Om sommeren sker der masser af spændende ting, f.eks. Danland øster Hurup, et subtropisk badeland med rutchebane, boblebad og poolbar. Og i Lille Vildmose er der mulighed for at ride en tur på hesteryg. I det hele taget summer området af aktiviteter, f.eks. lysstøberi, bolchekogning og golf m.m. I 30-40 kilometers afstand fra øster Hurup finder man f.eks. Danmarks Saltcenter, Randers Regnskov og Hjuldamperen Svanen m.m. Naturen ved Randers fjord skal også opleves. Det er ikke for ingenting at Mariager Fjord bliver kaldt for "Danmarks smukkeste fjord". Rundt om fjorden ligger små, hyggelige landsbyer, smukke kirker og gode udsigtspunkter – en naturoplevelse, specielt hvis du har cyklen med på ferie. Klik på det lille kort øverst til venstre i dette afsnit for at se, hvilke sommerhuse du kan leje ved Mariager fjord.
Blokhus
Sommerhusområderne Blokhus og Løkken hører til blandt de større og mest besøgte sommerhusområder i Danmark. Den dejlige brede sandstrand og den herlige natur indbyder til afstresning og ferie. Men der er også gode muligheder for at holde aktiv ferie i Jammerbugten. Der er gode vandrestier, fiskeparker, golfbaner, tennis, wellnesscentre og svømmehaller m.m. Endviere er der fra sommerhusene i Jammerbugten, kun kort afstand til en række spændende attraktioner, f.eks. Fårup Sommerland med Skandinaviens største vandland, AQUAPARK. Eller nyd de mange muligheder i ålborg, f.eks. ålborg zoo eller Tivoli Karolinelund. Kort sagt – i sommerhus området Blokhus og omegn er der rigtig gode muligheder for at få en vellykket ferie.
Limfjorden
Strandene ved Limfjorden byder på noget for enhver smag. I Hvalpsund og Illeris finder du f.eks. nogle dejlige badesteder. I Ertebølle er der høje skrænter langs kysten og vandet bliver hurtigt dybt, hvorfor området er bedre egnet til dykning og fiskeri. I Trend er stranden specielt populær blandt windsurfere, men der finde også mange gode badesteder. En ferie ved Limfjorden byder i det hele taget på mange spændende aktiviteter og udflugstmål. F.eks. kan man i Stenaldercentret i Ertebølle opleve stenalderfund, fra bl.a. en gammel køkkenmødding, og en rekonstrueret boplads. Eller oplev det rige dyreliv og den smukke natur i Rold Skov, Danmarks største skov på ca. 7.000 hektar land. På Frilandsmuseet Hjerl Hede kan du køre på væltepeter og opleve livet i en gammeldags landsby. Oplev også blomsterparken Jesperhus, hvor du finder både blomsterpark, golfbane, og en zoologisk have. Lej et sommerhus ved Limfjorden, så er du sikker på en ferieoplevelse over det sædvanlige for hele familien.
Vesterhavet mellem Ringkøbing- og Nissum Fjord
På Vestkysten kan man opleve den barske natur, den friske blæst og de "uendeligt" lange sandstrande. Parker bilen i klitterne og nyd den salte duft og de frie forhold på strandene. Sommerhus områderne Bjerregard, Hvide Sande, Torsminde er særdeles populære feriesteder, og du vil i disse områder finde et vælg af aktiviter og mange spændede restauranter. Besøg f.eks. strandingsmuseet St. George i Torsminde, hvor du kan opleve dagligdagen ombord på de forliste krigsskibe 'St. George' og 'Defence'. Hvis børnene keder sig på museumsbesøg, kan det anbefales at tage ind på Beach Bowl-Aktivitetscenter i Søndervig, hvor man finder både bowlingbaner, netcafe, pool- airhockey, beachvolley, tennis, beachfodboldbane, legeplads og diskotek m.m. Eller hvad med et besøg på Fiske og Familiepark West, som er en fiskepark med fiskesøer og aktiviteter for hele familien - herunder vandland, BMX-bane og naturlegeplads med forhindringsbane. Hvis du er lidt af en vandhund, så er Hvide Sande Vandskibane, måske det helt rigtige for dig. En ting er sikkert – familien kommer ikke til at kede dig, hvis man holder ferie sommerhus områderne Bjerregard, Hvide Sande eller Torsminde på Vestkysten.
Bork
Hvis du ønsker at komme tæt på Vestkysten og de mange aktiviteter i dette område, men synes at sommerhus priserne er blevet for høje, udgør Bork-ferieby et attraktivt alternativ. I Bork-ferieby, kan du leje et kvalitet sommerhus, uden det koster en bondegård. Fra Bork-ferieby er der kun 10 km til Vestkysten med de dejlige brede sandstrande omgivet af klitter. I området omkring Bork er der et stort udbud af aktiviteter og udflugtsmål. For hesteinteresserede vil en ridetur på hesteryg i Stutteri Vestkysten ved Henne være en spændende oplevelse. Eller nyd naturen, og lej en cykel. På cyklen opleves alting meget tætter på, end i bilen. Eller tag ind på vikingemuseet i Bork havn og få et indblik i vikingernes gøren og færden. Der er mange muligheder for at få nogle rige ferieoplevelser i Bork-området.
Blåvand og Ho
Blåvand er et eldorao for strandelskere. I Blåvand finder man en bred, hvid sandstrand så langt øjet rækker – ikke så underligt at Blåvand er et yndet feriemål for for alle, som elsker vand, strand, sol, vind og vandsport. Området omkring Blåvand er rigt på aktivitetsmuligheder. Der er ideelle forhold for golf, drageflyvning, fiskeri, beachvolley, ridning, bowling og meget mere. Omkring Blåvand findes ligeledes et net af cykelstier og afmærkede vandreruter. Hvis vejret ikke er til strandvejr, så er Ho Feriecenter med badeland, bowling, playstation, indendørs legeland og hoppeborg, netcafe, bordtennis, morskabsautomater, airhockey, billard, bar, cafe, udendørs grillhus og legeland med hoppepude, cykeludlejning, ridning og LaStone Massage altid et besøg vejr. Eller tag børnene med i Blåvand minizoo – specielt de mindre børn vil elske et sådant besøg. For børnefamilier er et besøg i Legeborgen i Varde også en kærkommen mulighed. En tur til Esbjergs fiskerimuseum er heller ikke nogen stor omvej. I det hele taget udgør Blåvand-området et centralt udgangspunkt for en god ferie, hvis du skal bo i sommerhus.
I år 2010 blev der oprettet over 1000 lejekontrakter via Sønderhus Ferieboliger. Her er nogle af kommentarerne fra lejerne:
Kommentar fra lejere af sommerhus nr. 37:
Hej
Jo du kan tror vi nød det, trods vejret, men så finder man jo bare på noget andet at lave end at bade og slikke sol.
Vi var da så heldige at vejret alligevel var sådan, at vi kunne sejle på Flensborg fjor i to dage, det var dejligt og grille et par aftner.
Det er et skønt område, et dejligt sommerhus som ligger lige midt for det hele som er attraktivt for en familie med børn,
rigtig god bådehavn, Sommerland syd, Danfoss univers, grænsen, Gråsten, Sønderborg, Flensborg osv.
Vi vil i hvert fald også anbefale sommerhuset til andre. Et rigtigt godt sommerhus med det hele og masser af plads, der manglede ikke noget.
Jeg håber vi har afleveret det i forventet stand, nu hvor vi selv valgte at gøre rent.
Tak for tilbagebetalingen.
Kommentar fra lejere af hus nr. 108:
Hej Jens og Anne
Jo, vi har bestemt nyt opholdet i det dejlige sommerhus.
Jeg har allerede anbefalet huset og
Sønderhus Ferieboliger til en række kollegaer på mit arbejde.
Vi vender formentlig tilbage til sommer.
Tak for en rigtig god service.
Kommentar fra lejere af hus nr. 144:
Hej!
Jo tak - det har været en super dejlig ferie, hvor vi nød hvert et sekund i det pragtfulde hus!
Der er jo altid en tendens til, at man kun får feedback, når noget har været skidt. Vi vil meget gerne benytte lejligheden til at gøre det modsatte. Vi er nemlig meget imponerede over måden det hele har foregået på mht. leje af sommerhuset. Du svarer enormt hurtigt tilbage på forespørgsler, lejekontrakten kom fluks, du gav besked når du havde modtaget pengene og vi vidste, hvornår vi får depositumet retur! Det er enormt dejligt at bestille ferie, når det hele bare funger, som tilfældet har været her. Top proffesionelt og effektivt - det synes vi du skal vide!!!
Håber vi får mulighed for at bestille en ny ferie hos dig en gang!
Kommentar fra lejere af hus nr. 44:
Hej Jens
Tak for din mail. Sommerhuset og dets beliggenhed var aldeles perfekt for os (jeg er lystfisker) og da vi samtidig havde et glimrende vejr, gav det os bestemt lyst til at komme igen til næste efterår. På trods af de gode omstændigheder, fik vi ikke cyklet og set nok.
Kommentar fra lejere af hus nr. 10:
Alletiders sommerhus, med ALT tænkeligt i udstyr. Meget venlige og imødekommende udlejere. Hvis alle Jeres tilbud er som dette, er det absolut ikke sidste gang vi lejer sommerhus gennem Jer.
Mvh ...
Kommentar fra lejere af hus nr. 19:
Til Sønderhus Ferieboliger
Huset svarede nøje til hvad vi havde forventet og vi kan derfor kun udtrykke vor fulde tilfredshed med huset.
Alt i huset fungerede og plænen blev slået af en ung mand umiddelbart efter vor ankomst, så den var meget indbydende hele ugen.
Kommentar fra lejere af hus nr. 101:
Hej.
Vi har nydt opholdet i det dejlige sommerhus. Både hus, udsigt og område levede op til vores forventninger. Så vi vender tilbage til området en anden gang.
Også tak for god service og gode informationer vedr. lejemålet. Vi vil varmt anbefale dit udlejningsbureau til andre.
Links til andre steder, hvor du kan finde sommerhuse / overnatning i Sønderjylland:
Sønderborg camping - hytteferie i Sønderjylland
Lej en kajak ved Flensborg Fjord
www.sommerhusudlejer.dk - Guide til udlejning af sommerhus.
Tag i luksussommerhus året rundt
Sommerferien og andre ferieperioder er nogle af de mest dyrebare tidspunkter for alle danskere, så når vi skal væk fra den travle hverdag og rigtig slappe af, handler det om at finde den helt rigtige ferieform. Der er mange ferieformer at vælge mellem: krydstogt, charterferie, aktiv ferie, eller ferie i sommerhus, er blot nogle af de mest oplagte muligheder, der byder sig.
Alle ferieformer er utvivlsomt gode valg, og hver enkelt familie vælger naturligvis den ferieform, der passer bedst til dem. Alligevel er der en af mulighederne som synes mere oplagte end de andre, ikke mindst for den travle børnefamilie, eller dem som blot værdsætter et pusterum i selskab med familien eller vennerne. Denne ferieform er sommerhusferie.
Langs Danmarks kyster findes der utallige
sommerhuse, og mange af disse er huse i luksusklassen, nemlig de såkaldte
poolhuse. Disse huse er i sagens natur udstyret med swimmingpool, hvilket utvivlsomt vil være et sikkert hit blandt alle børn, men et poolhus udmærker sig ikke kun med swimmingpool. Sauna, aktivitetsrum, fladskærm, spillekonsoller og andet legetøj til både børn og voksne er som regel også at finde i et poolhus, så chancen for at nogen kommer til at kede sig er minimal.
De fleste holder ferie i et sommerhus om sommeren, hvor der naturligvis lægges op til en masse udendørsaktivitet, såsom badning ved de dejlige strande samt hygge på terrassen til langt ud på aftenen med grillmad og rødvin. Det er dog også skønt at tilbringe nogle dage i et poolhos resten af året. Foråret byder på mange helligdage, som er oplagte til en forlænget weekend, lige som vinterferien også indbyder til sommerhusferie. I vinterperioden kan den opvarmede pool og de andre indendørsaktiviteter nydes, lige som vintersæsonen indbyder til hygge foran pejsen med varm kakao og nybagte boller.
Sommerhuse og ferieboliger udlejes af private
Sommerhuse og ferieboliger hos DanCenter
Sommerhuse og ferieboliger hos Sol og Strand
Sommerhuse og ferieboliger hos GodSommer
Sitemap