full screen background image

Lav provision

Vor provision udgør 32% af lejeindtægten. Hvis du bor i nærheden af sommerhuset og selv kan tilse sommerhuset ved lejerskifte, er vores provision kun 24%. Bemærk dog, at vores minimumprovision udgør 800 kr. kr. pr. uge, hvis vi også skal føre tilsyn med huset ved lejerskifte. Hvis du selv kan foretage dette tilsyn, er vor minimumprovsion 500 kr. pr. uge.

Sønderhus Ferieboliger er synlige i medielandskabet
Hvis du laver en søgning efter sommerhuse i Sønderjylland på tidens vel nok vigtigste søgemaskine, Google, vil du se, at Sønderhus Ferieboliger ligger helt i top. Denne synlighed på Internettet gør, at mange lejere nemt kan finde os på nettet, blandt tusinder af andre sommerhuse. Dette er en forudsætning for en god udlejning.

Gratis tilmelding
Som sommerhusejer har du ingen udgifter ved at tilmelde dit sommerhus til udlejning gennem Sønderhus Ferieboliger. Alle udgifter finansieres gennem vor provision.

Fri dispositionsret over eget sommerhus
Sønderhus Ferieboliger ønsker retten til at udleje dit sommerhus 5 uger i juli og august plus yderligere 10 uger i perioden 1. april til 1. november. Du kan selv vælge, hvilke uger du vil frigive til udlejning.

Hurtig besked
Når der kommer et lejemål, vil du straks få besked om udlejningen. Vi sender både en automatisk sms og lidt senere en mail eller et brev, hver gang der kommer en udlejning.

Fremgangsmåde ved udlejning
Når en lejer booker en feriebolig, skal vedkommende indbetale et depositum på 1500 kr. Depositummet er en sikkerhed for, at lejerne behandler ferieboligen med respekt. Lejen skal indbetales 4 uger i forvejen, og vi betaler lejen til ejeren i ugen før lejerne ankommer.

Lejerne betaler for strøm ved at aflæse el-måleren ved ankomst og afrejse og efterfølgende give os besked om forbruget. Vi vil derefter trække strømpengene i lejernes depositum og overføre dem til husejers konto. Afhængig af aftalen med den enkelte husejer, skal ejeren eller en af vore medarbejdere kontrollere ferieboligen ved hvert lejerskifte og se efter, at den er i god stand. Hvis husejeren opdager, at der er mangler ved rengøringen, eller at noget er gået i stykker, skal vi orienteres senest 3 dage efter lejemålets slut, så vi kan drage lejerne til ansvar for skaden. Hvis vi ingen tilbagemelding får, tilbagebetaler vi automatisk restdepositummet til lejerne.

Tilfredse lejere
Lejere, som har lejet et godt hus til en rimelig pris, behandler også de lejede ting med respekt og værner ofte om huset, som om det var deres eget. Dette system fungerer godt for alle parter.