full screen background image

Praktiske oplysninger

Ankomst:

For at sikre os at dit feriehus er klar til indflytning, kan du først få adgang til feriehuset fra kl. 15.00 på ankomstdagen.

Afrejse:

Vi vil gerne have god tid til at kontrollere feriehusene og beder dig derfor være ude på afrejsedagen senest kl. 10.00. For god ordens skyld gør vi opmærksom på, at en slutrengøring alene er en rengøring - lejeren skal selv sørge for oprydningen. Køleskab og opvaskemaskine skal være tømt.

Depositum:

Ved de fleste lejemål opkræver vi et depositum på 1500 kr. Ved udvalgte huse og ved udlejninger i nytårsugen opkræver vi dobbelt depositum.

Husdyr:

I nogle feriehuse er det er tilladt at have et husdyr med. Det betyder, at man tager hensyn til ejeren af huset og sørge for, at husdyret ikke kommer op i møbler. Hvis man har husdyr med i huset er det vigtigt at foretage en grundig rengøring og kontrollere, at husdyret ikke efterlader hår i møblerne.

Røgfrit hus:

Der gøres opmærksom på, at det ikke er tilladt at ryge i røgfrie feriehuse. Det er selvfølgelig vigtigt, at man respekterer ejerens ønske.

Personantal:

Ved alle huse er vist, hvor mange personer, der må bo i det. Man skal være opmærksom på, at der ikke må være flere personer i feriehusene end det antal der er angivet i husbeskrivelsen. Børn under 2 år tæller ikke med. Det er ikke tilladt at have campingvogne eller telte på feriehusgrunden. 

Rengøring:

I enkelte huse er slutrengøring obligatorisk, og det vil fremgå af kontrakten. Man kan imidlertid altid bestille en slutrengøring hos os. Rengøringspriserne oplyses ved booking af huset. Er der ikke bestilt rengøring, forventer vi, at huset efterlades i samme stand som det modtages. Er der i øvrigt problemer ved ankomsten, beder vi jer meddele Sønderhus Ferieboliger dette senest 48 timer efter ankomst.

Sengelinned:

Der er mulighed for at bestille sengelinned, håndklæder og viskestykker hos Sønderhus Ferieboliger. Prisen for et sæt linned og håndklæder er 250 kr. Linnedpakkerne udleveres fra vores privatadresse, jf. lejekontrakten.

Barnesenge m.m.:

Man kan leje barnesenge og højstole m.m. hos Sønderhus Ferieboliger. Tlf. 74653446.

Forbrugsomkostninger:

Ud over lejebeløbet skal der afregnes forbrugsomkostninger. Elforbrug afregnes i langt de fleste tilfælde efter måler. Vandforbrug afregnes efter forbrug. El og vandpriserne varierer fra hus til hus.

Af andre forbrugsomkostninger kan der være fjernvarme eller olie og gas. Registreres et unormalt stort forbrug af vand, forbeholder vi os ret til at udfakturere merforbruget.

Andre omkostninger:

Sønderhus Ferieboliger opkræver et ekspeditionsgebyr på 4% af lejebeløbet pr. lejekontrakt.

Internetadgang:

Der er installeret Internet i mange af vore sommerhuse. Hvis man ønsker internet, og der intet Internet er i huset, kan man bestille et mobilt internetstik for 300 kr. pr uge hos Sønderhus Ferieboliger. Internetstikket skal afhentes på kontoret i Gråsten og ligeledes returneres på kontoret.

Parabol:

Ved de fleste huse er der anført, at huset har en parabol. Dette betyder blot, at der er adgang til de offentlige og gratis tv-programmer .

Forsikring:

Sammen med Europæiske Rejseforsikring tilbyder vi en afbestillingsforsikring og en husforsikring. Afbestillingsforsikringen dækker alle ens ferieboligudgifter, hvis man som følge af sygdom eller jobskifte ikke har mulighed for at holde ferie i det bestilte sommerhus. Forsikringen koster 6% af lejen, dog minimum 250 kr. pr. uge. Husforsikringen koster ligeledes 6% af lejen, dog minimum 250 kr. pr. uge. Forsikringen dækker, hvis man skulle komme til at ødelægge noget i sommerhuset. På følgende side kan du nærlæse betingelserne i vore forsikringer: Danske forsikringsbetingelser