full screen background image

Om Sønderhus Ferieboliger

Sønderhus Ferieboliger er et lokalt familieejet anpartsselskab, som udlejer feriehuse - primært i Sønderjylland. Sønderhus Ferieboliger er medlem af Feriehusudlejernes Brancheforening. På kontoret i Gråsten arbejder Tabea og Jens Staadsen Petersen, samt Claudia Thomsen og Jan Froitzheilm. Endvidere har vi en filial i Skovby på Sydals, som vi skiftes til at bestyre i sommerperioden. Vi har alle et grundigt kendskab til de enkelte huse vi udlejer. Vi bor alle i omegnen af Gråsten, Sønderborg og Åbenrå, og da vi har et godt kendskab til lokalområdet kan du få en kompetent vejledning både før, under og efter din ferie.

Men hvordan startede Sønderhus Ferieboliger?

Det startede i det bitte, bitte små med udlejning af ....

Klik her, hvis du ønsker at læse om opstarten af Sønderhus Ferieboliger:Historien bag Sønderhus ferieboliger

 
Hvad kan Sønderhus Ferieboliger idag?

Primært er vi en traditional familiejet virksomhed, som sætter en ære i at formidle ferieboliger til danske og tyske ferieboliggæster. I sommerperioden tager vi telefonen alle ugens dage. Når man hører om, hvordan forbrugermagasinet kontant rapporterer om ferie gæster, som havner i et beskidt hus uden mulighed for at få fat i nogen fra bureuet, et dette noget, som vi kraftigt tager afstand fra. Skal man udleje sommerhus (eller i det hele taget sælge/udleje en vare flere gange, så skal man være nærværende og min primært lytte til til, hvad kunderne siger. Hvis der opstår problemer, lytter vil til vore lejere, og vi er gode til at afhjælpe problemer og finde løsninger. Har man booket en feriebolig hos, har man krav på en ordentlig feriebolig, hvilket jo udgør selve fundamentet for en god ferie.

Ud over det, så er en ferie i Sønderjylland er altid en oplevelse. Egnens smukke natur og en kombination af afslappet stemning, badeliv og ferieaktiviteter gør den perfekt til en ferie i sommerhus. Ved Diernæs-strand (Haderslev), Kragesand (Broager-land) og Kerneland (Als) er der nogle virkelig dejlige badestrande. Det er altid en oplevelse at slendre ned af gågaden i de gamle købstæder, Åbenrå, Haderslev og Sønderborg, eller nyde de smukke skovområder i den sønderjyske natur. Det er også oplagt at kombinere ferien med et smut over den dansk-tyske grænse, hvor man kan spare mange penge på køb af dagligvarer m.m.

Sønderjylland byder på mange oplevelser for hele familien. I Dybbøl (ved Sønderborg) finder man Historiecenter Dybbøl Banke, og i Nordborg kan man i Universe (tidligere Danfoss Universe) lege og prøve kræfter med naturen. Sønderjylland er også kendt for sine spændende kulinariske oplevelser, og vi bistår gerne med råd og vejledning om gode spisesteder.

Kort sagt - vi glæder os til at hjælpe dig med at få en dejlig sommerferie.

 

 

Os alle

 

                          Logo

                                              Borggade 8, st. tv.

                                                 6300 Gråsten

                                                 Tlf. 74653446

                                           ferie@soenderhus.dk

                                            www.soenderhus.dk